Jeg har, med min egen familie valgt at blive boende i en klassisk tre et halvt værelses lejlighed på Vesterbro. Vores beslutning om at blive boende kommer sig dels af vores tilknytning til lokalområdet, gode naboer, en formidabel udsigt fra altanen og så det, at vi elsker Vesterbro og duften af asfalt.

Vi har været tvunget til at være kreative for at lejligheden fortsat kan rumme hele familien, hvilket har ført en del ombygninger med sig, efterhånden som vores behov har ændret sig.

Oehlenschlægersgade

Lejligheden er i alt 74m2. Oprindelig var den indrettet med mange små rum, som har opfyldt de krav man havde, da ejendommen blev bygget. Her skulle man både have plads til en pæn spisestue og en kokkepige bag køkkenet, men den individuelle sfære har ikke været prioriteret.

Der er etableret WC i 1915, men der har aldrig været et badeværelse.

I dag fungerer den oprindelige rum-inddeling ikke optimalt, da alle rum føles små og mørke.

Da vi ventede tvillinger i 2006 valgte vi at foretage en større renovering.

Formålet var at opnå en tidssvarende komfort med badeværelse og et større køkken, men især også at tilføre rummelighed og plads til at livet med små børn kunne udfolde sig.

Vi har haft fokus på at skabe nogle lange kig gennem lejligheden, så rummene føles store og giver plads til masser af leg og selskab med mange mennesker.

Vi har fjernet alle de vægge, bygningen kunne undvære, men tilført to store skydedøre, for at kunne afskærme soveværelse og køkken.

Gulvene er fornyet og har gulvvarme, så de altid er dejlig lune.

Badeværelset er etableret i en central kerne, ved at inddrage en del af gangen, som ikke længere er nødvendig.

Toilettet er drejet, men stadig placeret i “skabet” hvor det altid har stået. Det giver også en følelse af rummelighed, selvom badeværelset kun er 1,8 x 1,5 m.

I dag er vi tre teenagere, en hund og to voksne i lejligheden, og det stiller nogle nye krav til indretningen.

Teenagelivet leves enten ude i byen, ved computeren eller i sengen, og der kan snildt være fire-fem gæster i en 120 cm seng.

For at bevare mest mulig volumen i fællesdelen i lejligheden har vi valgt at lave tre værelser på hver ca. 6 m2. Det giver plads til en seng, et bord og et skab. Det er småt men hyggeligt.

Det fjerde rum mod gaden er et fælles værksted til symaskinen, den mindstes smykkeproduktion og min kones keramik.

Forældre-”soveværelset” ligger ved altanen, og ændres til en sofa i dagtimerne. Det kræver en vis fælles rytme, men da teenageafdelingen nærmest er en selvstændig enhed fungerer det ret fint, og der er stadig skabt nogle lange kig, i en lejlighed, der nu rummer fem værelser og et stort køkken.

Alle skillevægge er lavet i materialer, så de kan adskilles og flyttes, når behovene ændrer sig igen.